Spørgsmål og svar

Glemt kodeord

Gå til medlemsportalen under login. Klik på Glemt kodeord, så vil du modtage en mail med de nødvendige oplysninger.

Når du er logget på portalen kan du ændre din mailadresse, mobilnummer, kodeord mm. Se under Profil/Stamdata.

Det kan være en rigtig god ide at ændre kodeord. Især hvis du har registreret dit betalingskort i medlemssystemet!!

 

Booking

Booking sker via medlemsportalen. Log på med medlemsnummer/email og kodeord. Tennisbaner kan bookes en uge frem og padelbaner 2 uger frem. Der skal bruges 2 medlemsnumre for at booke en bane ( Se dog Spil med gæst).

Slet bookningen hvis du bliver forhindret i at spille. Det gøres under Profil/Mine bookinger. Det er kun det medlem der har reserveret banen, som kan slette bookingen.

 

Hvornår kan jeg spille?

Udendørs tennisbaner benyttes i perioden maj-september, indendørsbaner benyttes fra oktober til april. Padelbanerne er åbne hele året.

 

Hvis det regner?

I sommersæsonen kan træneren vælge at afvikle træning og arrangementer i hallen i tilfælde af regn. Der SKAL bruges rene sko og bolde!

 

Spil med gæst

Som medlem kan man betale et mindre beløb for at spille med en gæst. Sæt X ud for Gæstetime når du booker.

 

Lån af udstyr

Der ligger padelbats som kan lånes til venstre når man går ind af hoveddøren. Tennisketsjere kan lånes i forbindelse med arrangementer.

 

Holdturneringer

HTK er medlem af Dansk Tennis Forbund), Jysk Tennis Union) og Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, og herigennem deltager klubben i holdturneringer i tennis.

 Klubben har herrehold, damehold og juniorhold.

Vi deltager p.t. ikke i turneringer i padel.

Har du lyst til at spille på hold, skal du rette henvendelse til din træner eller en fra bestyrelsen. Klubben betaler holdgebyret. Ved udekampe betaler klubben transportudgifter med 1.50 kr/km hvis afstanden er over 50 km – dog kun til èn bil. Hvis der er kampe på Sjælland, dækkes broafgiften med i alt 250 kr.

 

Individuelle turneringer

Klubben hjælper (på din foranledning) med tilmelding til individuelle turneringer. For juniorer under 21 år betaler klubben tilmeldingsgebyret samt transportudgifter iht. ovenstående.

 

I bero

Man kan sætte sit medlemskab i bero. Det kan være aktuelt for medlemmer som betaler månedligt eller kvartalsvis. Eksempelvis padelmedlemmer som holder vinterpause. Skriv til kassereren.

 

Udmeldelse

Skriv til kassereren.

 

Tilbage til toppen

Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System