Junior Padel træning

Det er med stor glæde vi kan orientere om, at vi har indgået samarbejde med Padel Club Hjørring omkring brugen af deres faciliteter gennem vinteren.

Dette betyder, at vi nu kan tilbyde onsdags træningen også gennem hele vinteren og stadig med Lasse eller HC som de primære trænere.

Opstart på indendørstræningen:

ONSDAG D. 2. NOVEMBER , klokken 16:30-17:30

PRIS: 600,- for de første 3 måneder (udover medlemskabet)

TILMELDING & BETALING: HER

Næste 3 måneders forløb er ligeledes på plads til samme pris og herefter rykker vi tilbage i solskinnet på eget anlæg igen.

Samarbejdet med Padel Club Hjørring har selvfølgelig nogle økonomiske påvirkninger og vi skal helst op på minimum 8 deltagere for at sikre holdet. I må derfor meget gerne sprede budskabet i jeres klasse, hos naboerne eller blandt familien.

 

Vi ses & Vamos

HC & Lasse

 

8784
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System