Indendørssæson, Covid 19, støtte & klubtøj

Seneste nyhedsmail har ramt jeres indbakker med følgende orientering:

INDENDØRSSÆSON 2020 / 2021

Efterårets tag i Danmark og Hjørring gør aftenen mørkere og hallen kalder gevaldigt på os. 

Jens har fået placeret alle faste tider og vi vil gerne takke for de af jer, som var så venlige at rokere tiden, således at vi kunne få alle træningstider placeret bedst muligt. Covid 19 situationen gør, at antallet af træningstimer stiger grundet behovet for færre personer pr bane.

Juniorerne havde sidste udendørstræning igår tirsdag d. 29. september og starter op med indendørstræning igen tirsdag d. 20. oktober. Træningsdage og tider bliver som udendørssæsonen med følgende fordeling:

16:00 - 17:25 Rød, Orange & Grøn bold

17:30 - 18:55 Gul bold & turneringsspillere

Den endelige fordeling med navne, trænere, hjælpetrænere med mere kommer i en særskilt mail til jer indenfor den kommende uge.

  • Voksenintroduktion & Studietræning bliver fordelt på 3 hold om torsdagen i tidsintervallerne 19 - 20, samt 20 - 21
  • Let Øvet / Motionist træning bliver fordelt på 2 hold om tirsdagen i tidsintervallerne 19 - 20, samt 20 - 21
  • Turneringstræning bliver søndag morgen/formiddag (nærmere tidspunkt meldes ud snarest)

Der er åbent for bookinger i hallen med start Uge 42

COVID 19

Der er ingen tvivl om, at corona situationen har præget ikke alene det meste af udendørssæsonen men også planlægningen af indendørs. Der er vigtigt, at vi alle fortsat holder fast i det gode tendenser og:

  • Hold afstand
  • Sprit af inden og efter spil
  • Maksimalt 4 personer i omklædningsrummene á gangen
  • Maksimalt 6 personer pr bane á gangen
  • Så vidt muligt aflyses alle sociale arrangementer, hvilket giver udfordringer for fredags og søndagsmix (ingen fællesspisning før andet meldes ud)

Læs iøvrigt mere her: https://tennis.dk/indendoers-med-corona/ 

LYSERØD TENNIS LØRDAG

1 ud af 9 kvinder rammes af brystkræft og selvom mulighederne for efterfølgende raskmelding bliver bedre og bedre har Kræftens Bekæmpelse og kampagnen Støt Brysterne stadig behov for støtte.
 
Vi i klubben havde planlagt stor Lyserød Tennis Lørdag med en fantastisk indsamlingsturnering. Grundet Covid 19 situationen er dette blevet umulig gjort og vi beder derfor om jeres støtte nu.
 
  • Vi har en række produkter til salg (se billederne)
  • Vi afholder konkurrence ved støttebidrag
  • Vi beder oprigtigt om jeres hjælp med støtte til, at støtte andre
 
Lad os vise hvad Hjørring Tennisklub er gjort af

KLUBTØJ

Vi har fået det seneste sæt klubtøj hjem fra vores klubsponsor Sports Scandinavia og tilbyder nu, så længe lager have et fuldstændigt fantastisk sæt bestående af Hvid hættetrøje & Marineblå T-Shirt for kun 350 kroner.

Bestilling af dette hos Lotte eller Winnie (lotte@htktennis.dk / winnie@htktennis.dk)

Dette var de mange ord for nu - tak for opmærksomheden og vi ses på anlægget

 

6880
6880
6880
6880
6880
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System