Fortælling fra Veteran DM udendørs

Steens fortælling fra veteran DM i tennis

DM for veteraner i Svendborg i uge 31:

 

Undertegnede (Steen Errebo) deltog for første gang i DM for veteraner, som i år foregik i uge 31 i Svendborg på dejlige sydfyn.

Jeg deltog sammen med Grethe Sandberg, Karen Møller og Frans Nørby.

 

Mix 60+ sammen med Karen blev desværre en kort affære. Tabte hurtigt første sæt og kom bedre med i andet sæt. Det ku’ være blevet til en match tie break, men vi forpassede chancen.

 

Karen tabte i 2 sæt i single mod 2. seedede Katja Vogt, hvorimod Grethe gik videre med en lækker 2-0 sejr (6-3, 6-4) mod 4. seedede Solveig Kaas.

 

Endvidere gik Grethe og Jan Børjesson videre i +65-mix efter en meget tæt kamp. I semifinalen sku’ de møde Frans og Birgit Lund.

Det blev så spændende, det ku’ blive. Grethe og Jan taber 1. sæt, kommer i tie-break i andet sæt, som de vinder (over 2 dage), men i match tie break’en løber Frans og Birgit med sejren. De vinder i øvrigt også finalen. Til lykke.

 

Undertegnede spillede +65 double med Charles fra min gamle klub, ATK i København, og vi vandt første kamp 2-0 (6-1,6-4) efter noget godt tennis. I semifinalen mødte vi overmagten og de senere vindere. (puh – de slog hårdt)

 

Frans deltog i +75 herresingle og tabte i semien til sin evige rival Jørn Harder. Til gengæld blev det til en finaleplads med Per Tuft i +75 herredouble, men desværre ikke en sejr.

 

Damedoublen med Grethe og Karen spillede sig flot i semi’en, men det blev også endestation efter en meget tæt kamp.

 

Grethe’s semifinalekamp mod 1. seedede Anni Michelsen blev en gyser. Suverænt første sæt til Grethe, hvorefter Anni ændrede taktik og begyndte med høje bløde bolde, hvilket var en god taktik for hende.

Det sku’ afgøres i match tie break og desværre tabte Grethe med 8-10.

 

Det var spændende og sjovt at deltage, og der var en rigtig god ånd og stemning på anlægget.

 

Hyggeligt at møde gamle venner og bekendte, og jeg deltager gerne en anden gang.

9173
9173
9173
9173
Oprettet i NEWWWEB CMS - Brugervenligt og SEO optimeret Content Management System